Udskriv
Gå til forsiden

Jagoplevelser i Letland

Mange nordiske jægere er fascinerede af jagt i Letland. Her er mulighed for at jage både elg, kronvildt, vildsvin, råbukke, ulv, los og bæver. Du bliver modtaget i Riga af vores partner eller en af hans medhjælpere. De hjælper både med at tjekke ind og ud i lufthavnen, og de vil også sørge for din transfer til jagtområdet.
 
Hvilket område, du skal til, bliver valgt ud fra, hvad du eller din gruppe ønsker at jage. Indkvarteringen kan være enten i et jagthus eller på et hotel. Maden i Letland er både god og solid. Der er mulighed for bukkejagt overalt i Letland, og det er muligt at kombinere denne jagt med jagt på vildsvin eller bæver. Du kan både jage på fastpris eller ud fra en prisliste.
 
En typisk jagt foregår ved, at revirlederen kører jægerne ud i jagtområdet, hvor der kan jages på egen hånd. Der er både hochsitz og pürsch på egen hånd.
 
Fra 1. juni kan du jagte råbukke, og vi anbefaler, at du kommer i de første to uger, da vegetationen giver de bedste muligheder dér. Alternativt vil vi anbefale, at du venter til brunsten i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Her vil du kunne blade bukkene.
 
Tryk/Drivjagten er meget efterspurgt, og vores gæster giver udtryk for, at det er spændende at kunne jage både elg, kronvildt, vildsvin, råvildt, ulv og ræv på den samme jagt. Det er også et ganske overvældende udbud. Ofte bliver denne form for jagt kombineret med et par aftener med ansitz.
 
Vil en gruppeovervejende jage kronvildt, foregår det i den vestlige del af Letland, mens der i den østlige del af Letland er mulighed for at jage en større andel af elge. Kontakt os og hør meget mere om de mange fine muligheder for både bukkejagt og drivjagt i Letland.

Kontor Sjælland

Bjergvej 95

DK-4100 Ringsted

Tlf.: +45 23 45 26 94

Email: aurora@aurorajagtrejser.dk

CVR:28 90 26 62

Kontor Jylland

Christiansdalsvej 43

DK-6500 Vojens

Tlf.: +45 23 45 26 94

Email: aurora@aurorajagtrejser.dk

CVR: 28 90 26 62