Polen » Specielle betingelser

Polsk voucher/tilladelse
Dette kræves for at kunne rejse ind i Polen på jagt.
 
Enkeltværelse
Tilmelder man sig individuelt, rejser alene, eller er et ulige antal jægere i en gruppe, kan man blive tildelt et enkeltværelse og skal betale tillæg herfor. Bliver man tildelt et enkeltværelse, og skriver i protokollen under på, at man har haft det, vil man blive opkrævet herfor efter hjemkomsten.
Tillæg for enkeltværelse pr. dag kr. 90,-.
 
Afbrydelse af ophold
Hvis man af den ene eller anden grund forlader reviret før tiden, vil der ikke finde nogen tilbagebetaling sted for de ydelser, man dermed ikke har modtaget.
 
Jagtprotokol
Ved opmåling af trofæer anbefaler vi, at man selv er tilstede. Derved sikrer man sig, at det er den korrekte vægt der bliver anført i jagtprotokollen. Protokollen er grundlaget for den endelige afregning. Da man hæfter for protokollens indhold, er det vigtigt at kontrollere dennes rigtighed, før man skriver under.
 
Trofæerne opmåles normalt 24 timer efter at trofæet er rengjort. Bukkeopsatsen skal vejes med hjerneskal,  overkæbe og nakkeknude, hvorefter der fratrækkes 90 gram fra den konstaterede vægt.
 
Forlades reviret tidligere end 24 timer efter trofæet er rengjort, er det vægten i våd tilstand, der føres i protokollen. Såfremt hele hovedet hjembringes, skal der betales efter anslået vægt.
 
Vildt skudt i fredningstid
Bliver vildt uden tilladelse fra jagtføreren skudt i fredningstiden, skal der påregnes meget store strafgebyrer.
 
Reklamationer
Eventuelle reklamationer over jagten, indkvartering, jagtpersonalet, guiden, trofæopmåling eller andet, skal anføres i protokollen i Polen, inden denne underskrives. Dette er absolut en forudsætning for at en reklamation kan behandles.
 
Ophold ved individuel jagt
Beregnes således: 1. dag ankomst om eftermiddagen, hvor aftensmaden er iberegnet. Den sidste dag forlades indkvarteringen senest kl. 11.00, hvor morgenmad er iberegnet.
 
Ekstra måltider
Hvis man overskrider opholdet på reviret med et ekstra måltid, beregnes dette til kr. 90,-. Hvis man overskrider opholdet med 2 ekstra måltider, beregnes dette som 1 ekstra dags ophold.
 
Afregning
Den endelige afregning efter endt jagt vil først finde sted, når vi modtager slutopgørelse (protokol) fra Polen.
Det kan variere fra 8 dage til 3 måneder, uanset om der er tale om ekstra opkrævning eller tilbagebetaling. Ekstra regning skal betales senest 8 dage efter kundens modtagelse af en sådan.
 
Transport under jagten
Afregnes direkte i reviret hvis ikke andet er aftalt. Ved benyttelse af hestevogn er prisen ca. kr. 95,- pr. time.
 
Kikkertstørrelse ved tryk-/drivjagter
Vi gør opmærksom på, at der i den polske jagtlov står, at der ved gruppejagter (tryk-/drivjagter) ikke må anvendes en riffelkikkert, hvor minimusforstørrelsen er større end 3 ganges forstørrelse.
 
Bukkejagt: Fra 11. maj til 30. sep. ( rå og lam 1 okt. til 15 jan.)
Kronhjortejagt: Fra 26. aug. til 28. feb. (hind og kalv 29. sep. til 15. jan.)
Dåhjortejagt: Fra 1. okt. til 3. feb.
Vildsvinejagt: Fra 1. apr. til 28. feb. (keiler, unggrise og smågrise)
Trykjagt eller Drivjagt: Fra 1. okt. til 15. jan.

Antal besøgende: 210405 | Copyright Aurora Jagtrejser ©